Kamilla Kongsbak

Børnebogsforfatter, Ungekonsulent
og Mental sundheds nørd 💜

Hjerteligt velkommen og tak fordi du bruger din dyrebare tid herinde!

Hvis du er interesseret i mental sundhed og gerne vil støtte dit eget og dit barns selvværd, så er du kommet til det rette sted.

Hjemmesiden er primært skabt som et fundament for min fantastiske børnebog, men da jeg elsker at skrive og nørder mental sundhed og selvværd i samtlige af mine fritimer, vil der løbende blive oprettet blogindlæg omhandlende mental sundhed til inspiration, motivation og refleksion.

Du er elsket

Du er elsket er en børnebog, der fortæller og lærer dit barn, at det er elsket for at være sig selv og ikke for sine handlinger. Samtidig lægger bogen op til dialogisk læsning og stiller undervejs spørgsmål, som får barnet til at reflektere over sit eget værd.

Bogen indeholder fx en visualiseringsøvelse, der styrker dit barns selvværd og giver barnet oplevelsen af, at kærligheden er indeni og altid er tilgængelig. Bogen indeholder også en kærlighedsmeditation, som du nemt kan gøre til en del af det daglige putteritual, da netop gentagelser skaber nye neurale forbindelser i hjernen og styrker den mentale sundhed.

Børnehjerner er mest formbare frem til otteårsalderen, da deres hjernebølger er i thetafrekvens. Det er den samme frekvens, som voksne kommer i under hypnose eller dyb meditation, hvor vi får adgang til underbevidstheden. Børns hjerner er som små svampe, der suger alt til sig, og de tidlige leveår er afgørende for at lære barnet, at det er godt nok og værd at elske.

”Der er intet så vigtigt som at huske på, hvor elskede og elskelige vi mennesker er. Vi glemmer det, så derfor er Kamillas bog så vigtig og smuk.”

Anbefaling fra Kisser Paludan, Cand. psyck., forfatter og podcastvært.

Bogen henvender sig til børn i 4-8 års alderen, men kan læses af børn helt op til 14-15 års alderen. Oplæseren vil også erfare at få nogle indsigter og der vil skabes en bevidsthed om eget værd ved oplæseren såvel som barnet.

Anmeldelser af bogen

“Bogen lægger op til mange gode og relevante snakke. Børnene åbnede op og vi havde snakke, vi ellers ikke ville have haft. Min yngste på 7 år sagde ‘jeg blev helt glad ind i hjertet’. “

– Mette, mor til to piger på 7 og 9 år

“Jeg tænker, at jeg kan bruge bogen arbejdsmæssigt, jeg er dagplejer og min fornemmeste opgave er at gøre børnene selvhjulpne og give dem et fundament til deres videre liv.

Det er helt tydeligt, at børn lærer bedst ved at blive elsket, anerkendt og rost.

Personligt bliver jeg glad, når jeg læser bogen. Særligt når jeg er oplæser og jeg tager imod de gode råd, der er skrevet“.

– Jonna, dagplejemor

“Bogen giver anledning til gode snakke og tænksomhed. Bogen er lærerig for både børn og oplæser. Fuld af varme og tryghed!

Der er en masse hjælpsomme råd til oplæseren. Det er en sanselig og hjælpsom bog, der giver grobund for samtaler med barnet.

Bogen giver barnet ejerskab og giver plads til, at barnet selv kan formulere sig. Bogen giver anledning til refleksioner, og der opstår flere perspektiver, jo flere gange, vi læser de enkelte sider. En rigtig god godnatøvelse.”

– Jonna og Aase

Der er intet så vigtigt som at huske på, hvor elskede og elskelige vi mennesker er. Vi glemmer det, så derfor er Kamillas bog så vigtig og smuk. Den hjælper børn (og deres forældre) med at huske på, at vi er elskede med alt, hvad det indbefatter at være menneske; når vi siger nej, når vi er sure mv. og den indeholder den fineste godnat meditation, som kan hjælpe børn med at glide ind i søvnen med følelsen af kærlighed i hjertet. Hvis du ønsker at styrke dit barn i at blive et helt menneske, med tillid til at kunne være i,- og folde sig ud i verden med al dets lys og styrke, så er det vigtigste du kan støtte dit barn (og dig selv) i, selv-kærlighed. Selvkærlighed er basen for alt andet i livet. Mine aller bedste anbefalinger.

– Kisser Paludan, Cand. psych., spirituel lærer, forfatter, podcastvært

“Jeg havde gode snakke med min søn på 9 år, om at ens venner skal respektere én, hvis man siger nej til noget. Han fortalte mig om en episode, jeg ikke havde hørt før.

Børnene forstod budskabet, men de skulle vende sig til at høre ordene (du er elsket mv.), men de fortalte, at det var rart at høre.

Som voksen synes jeg, at det er en god måde at få talt med sit barn om, at det er god nok, som det er. Det er så gode ord, som er gode at få sagt, inden de skal sove.

Jeg er ikke selv god til at få sagt, at jeg elsker dem og at de er gode nok, som de er. Bogen har inspireret mig til, at det kan jeg godt få sagt.”

– Sandra, mor til pige på 7 år
og to drenge på 6 og 9 år

“Kamilla Kongsbak har skrevet en vigtig bog, fordi den husker os på, hvor vigtigt det er at lære at elske os selv og andre ubetinget – dvs. uden at kræve noget af dem. Den ubetingede kærlighed er den stærkeste energi vi kan måle – høj i frekvens og harmonisk! – og det er den energi vi alle søger fra vi bliver født af. Derfor er det så vigtigt at vi lærer at give og modtage ubetinget kærlighed. Børn er født med denne evne, men aflærer det, hvis det ikke dyrkes. Dyrk den ubetingede kærlighed! Det er det vigtigste du kan gøre for dig selv og dit barn – derfor anbefaler jeg denne bog!

-Henning R. Jensen, Civilingeniør og forfatter

Foredrag

Jeg har skabt et foredrag med inspiration til, hvordan man skaber et sundere selvværd med udgangspunkt i min egen erfaring samt viden og forskning indenfor neurovidenskab og kvantefysik (formidlet med humor og lethed, så det bliver forståeligt for alle). Jeg vil gerne videregive de indsigter og værktøjer, jeg har opnået gennem selv at have arbejdet med mit eget selvværd gennem de sidste 17 år. 

Jeg er stadig ved at teste foredraget, men henvend dig gerne, hvis du tænker, at det kunne være relevant, så tager vi en dialog herom.  

Blog

Selvkærlighed

Selvkærlighed

Kærlighed til selvet. I vores kultur er de fleste af os opdraget til at vi ikke skal tale højt om, hvad vi kan lide ved os selv eller hvad vi er gode til. Det kan være, at vores omsorgspersoner har italesat det direkte eller indirekte. Så ordet ’selvkærlighed’ kan i...

læs mere
10 tips til et sundere selvværd

10 tips til et sundere selvværd

10 tips til et sundere selvværd 1. Meditation. Meditér 5 minutter om dagen, det hjælper dig med at træne dine evne til at observere dine tanker i stedet for at identificere dig med dem. Dette er et uvurderligt værktøj, især når vi har mange negative tanker om os selv....

læs mere

Om Kamilla Kongsbak

Jeg hedder Kamilla Kongsbak, jeg er født en sensommeraften i 1990 og jeg bor i Esbjerg sammen med mine to vidunderlige læremestre, Rosa på 8 år og Theo på 6 år.

Jeg er uddannet Socialrådgiver i 2015, Mentaltræner i 2020 og Specialist i selvværd i 2021.

Jeg har siden 2015 arbejdet med udsatte børn og unge samt brugt næsten al min fritid på at nørde emner som underbevidstheden, neurovidenskab og psykologi.

Mit formål er at få så mange mennesker som muligt til at mærke, erfare og indse, at deres værd allerede bor inden i dem og ikke afhænger af deres gøren, men af deres væren.

Jeg har selv arbejdet med mit eget selvværd over halvdelen af mit liv og erfaret, hvilke konsekvenser et lavt selvværd kan have på alle ens livsområder. Men jeg har heldigvis også erfaret det modsatte – hvad et sundt selvværd kan have af positive sideeffekter ved ens livsvalg, daglige trivsel og fysiske og mentale helbred. Det ønsker jeg at viderebringe.

Kontaktoplysninger

Kontakt mig endelig